59
OLIVER TWIST
Hr. Brownlow. Og han blev ved at stirre paa Drengen, men nu, fordi han igen blev slaaet af hans Lighed med et eller andet vel bekendt Ansigt…
»De er da ikke vred paa mig?« spurgte Oliver med et bedende Blik.
»Nej vist ikke nej!« svarede Hr. Brownlow. »Men du Alstyrende, hvad er dog dette?… Bedwin! se! se dog!« Og han pegede ivrigt — først op paa Portrætet bagved Oliver og derefter paa selve Oliver. De lignede hinanden som to Draaber Vand: Øjne, Hoved, Mund, hvert et Træk var ens. Og Udtrykket var ganske det samme…
Men Oliver fik ikke Grunden at vide til Hr. Brownlows Udbrud. Han havde nemlig ikke været stærk nok til at kunne taale det Sæt, det gav i ham, og var besvimet.
13.
Et nyt Bekendtskab.
Som alt sagt lod Rævetampen og hans Staldbroder Charley sig lede af et meget nydeligt og priseligt Hensyn til dem selv, dengang de istemmede Skraalet om at stoppe Oliver. De pidskede saa i flyvende Fart gennem et helt Net af Gyder og Gaarde, og gjorde endelig — ligesom efter stiltiende Overenskomst — Holdt inde under en lav og skummel Porthvælving. Der stod de og pustede, til de havde faaet Vejret igen, hvorefter unge Hr. Charley pludselig gav et Vræl af Tilfredshed fra sig og brast i en ustyrlig Latter og smed sig ned paa Trappetrinet og væltede sig af Henrykkelse.
»Hvad stikker dig?« spurgte Rævetampen.
»Ho ho ho ho!« bralrede Charley op.
»Hold Kæft!« kommanderede Rævetampen og saa' sig lurende om. »Vil du ha'e, vi skal blive snuppet, din Idiot!«
»Jeg kan ikke — jeg kan ikke la' vær'!« forklarede Charley. »At se ham stejle ned ad Gaden — og dratte over Afviserstenene — og ryge op igen, — og saa jeg med Tørklædet i Lommen bag efter ham og skraalende med — nej! nej! den var for høj!« Og han væltede sig igen og skoggerlo.
Rævetampen afventede det Øjeblik, da hans Staldbroder igen maatte snappe efter Vejr, og indskød saa et Spørgsmaal: »Hvad siger Fagin til det?« spurgte han.
»Hvad?!«
»Tja! — hvad?!«
Charley stoppede noget pludseligt op med Gemytligheden; for der var noget saa udtryksfuldt over Rævetampen. »Ja hvad… hvad kan han sige?« mumlede han.
