89
OLIVER TWIST
»Gaa?!« udbrød Rævetampen. »Er der da ingen Skam i dig?! Vilde du virkelig gaa og falde dine Bekendte til Byrde, hvad?!«
»Føj! føj for en Ulykke!« sagde Charley og trak et Par Silkelommetørklæder op af Lommen og kastede dem hen i Madskabet. »Det var jo ligefrem lavt!«
»Jeg kunde aldrig gøre det!« erklærede Rævetampen med overlegen Afsky.
»Men,« sagde Oliver og smilte saa smaat, »du kan nok lade dine Venner i Stikken og lade dem blive straffet for, hvad du har gjort!«
»Ja dét,« svarede Rævetampen og slog ud med Pibespidsen, »dét var kun for Fagins Skyld! Politierne véd, at han og vi arbejder sammen, saa han kunde let være kommen i Fedtefadet, hvis vi ikke var stukket af. Derfor var det, vi forduftede, — er det ikke rigtigt, Charley?«
Hr. Charley nikkede og vilde til at tale. Men i det samme tog Erindringen om Olivers Flugt i den Grad Magten over ham, at han fik Tobaksrøgen i den gale Hals og maatte hoste og trampe vel en fem Minuters Tid.
»Se engang her!« sagde Rævetampen og tog en Haandfuld Sølvpenge op af Lommen, »her er Bjælder! Kan det ikke være lige kraftigt, hvor de kommer fra? Tag væk! der er fler, hvor de kom fra… Hvad for noget, vil du ikke? Du er dog ogsaa en Erke-Flynder!«
»Han er stejl, hvad, Oliver?« udbrød Charley; »tro'r du, han gaar fri for at blive kværket?«
»Jeg véd ikke, hvad du mener,« sagde Oliver.
»Det skal jeg sige dig, Kammerat.« Og Charley holdt den ene Snip af sit Halstørklæde op i Luften, lod Hovedet dejse ned til den modsatte Skulder og gav en Slags Hvæsen fra sig. Ved denne fornøjelige mimiske Fremstilling antydede han, at det at blive kværket var det samme som at blive hængt.
»Vil du bare se, Jack, som han glor!« føjede han saa til. »Nej aldrig har jeg dog truffet saa sjov en Kammerat! han bliver min Død, gør han!« Hvorefter Charley skoggerlo, og saa endelig, med Taarer i Øjnene, fik sin Pibe i Munden igen.
»Du har haft en snavs Opdragelse!« erklærede Rævetampen, medens han tilfredsstillet mønstrede Støvlerne, som Oliver nu havde børstet færdige. »Men Fagin faar nok tilsidst noget ud af dig, ellers blev da du den første, han ikke havde sat Skik paa. Du skulde heller tage fat straks, for inden du véd et Ord af det, er du alligevel inde i Faget, og saa har du kun gaaet og spildt Tiden. Én Ting beder jeg dig bare huske paa, og det er, at hvis ikke du snupper Tvebakkerne og Pudsekludene....«
»Det kan jo ikke nytte, du snakker,« afbrød ung Charley ham; »Nolly (Oliver) forstaar jo ikke et Muk.«
»Hvis ikke du snupper Uhrene og Silkelommetørklæderne,« sagde Rævetampen, idet han læmpede sin Tale efter Olivers Fatteevne, »saa er der andre, der gør det. Paa den Maade gaar det ud baade over dig og over dem, der mister dem, og ingen har for en sur Sild Fornøjelse
