Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/73

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
71

Modificationer efter Landets ældre Love og Sædvaner. Om Præsternes Kaldelse bestaae særegne Regler for Island; ligeledes om de geistlige Domstole, Kirkernes Bestyrelse og Regnskabsvæsen, den geistlige Godsbestyrelse m. v. Med Hensyn til de enkelte Lovbud bekræfter det sig ligeledes, at ingen Forordn. er bleven anseet som Lovbud for Island fordi den er Lov for Danmark eller Norge, men den har været indfört særskilt for at være gjeldende. Saaledes er den almindelige For. 12. Marts 1735 om Sabbathens Helligholdelse ikke indfört paa Island, men en særegen For. derom for Island udgivet 29. Mai 1744. For. 13. Januar 1736 om Confirmationen er paabudt ved Reskr. 1741, men aldrig publiceret og saaledes ikke traadt i Kraft, da et Reskript har ordnet denne Sag for Islands Vedkommende (29. Mai 1744). Reskr. 8. Decbr. 1741 om Geistliges Suspension er först indfört i Island ved Reskr. 5. Mai 1779 ("at det for Geistligheden i Vore Riger Danmark og Norge under 8. Decbr. 1741 ergangne Reskr. ligeledes herefter skal strække sig til bemeldte Island"). For. 25. Mai 1759 om Confirmiationen er fórst bleven gjeldende i Island 1781 ved at være publiceret, "da Præsterne undskylde sig med at For. ikke der var publiceret" (Canc. Skr. 26. Mai 1781). Paa samme Maade vil man finde, at ethvert Lovbud, större eller mindre, er kun blevet gjeldende ifölge særegen Publication eller særegne Befalinger til Island, men ingensinde, uden maaskee i enkelte Punkter ved en uberettiget Praxis, som en Selvfölge af at disse Love vare udgivne for Danmark og Norge, eller for et af disse Riger.

Med Hensyn til andre Lovgivningsbrancher kan det samme Forhold eftervises, men da "Lovsamling for Island" vil give dertil tilstrækkelige Data i denne Henseende, finder jeg det overflödigt her at gaae i yderligere Detail. Kun skal jeg bemærke, at af de ikke faa almindelige Forordnin-