Side:Om Islands statsretlige forhold.djvu/82

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
80

Forhold, eller et fra alle Sider anerkjendt Retsforhold, ligesaalidt som paa det anerkjendt Gavnlige i og for sig. Og dette momentane og interimistiske Forhold aabenbarer sig endnu mere derved, at det viste sig umuligt at tilveiebringe en til dette Öiemed svarende Valglov for Islands Vedkommende, men Kongen maatte selv paatage sig at udvælge de Deputerede for Island, og Bekostningerne ved deres Deeltagelse i den roeskildske Stænderforsamling afholdes af Kongens Kasse (Plak. 1. Juni 1836). Man sögte at böde herpaa ved den under 22. August 1838 beskikkede Forsamling af islandske Embedsmænd, som skulde sammentræde i Island selv for at dröfte Lovudkast og andre Island vedkommende Sager, men heller ikke dette viste sig som fyldestgjörende, og Kong Christian den Ottende, hvis sande kongelige Omhu og Retfærdighed mod Island yttrede sig paa saa mange Maader, bestemte sig derfor til at oprette en særegen raadgivende Forsamling for Island, under Althingets gamle Navn, og med en Henvisning til dette Things Organisation, hvilken i det mindste Mange önskede var bleven fuldstændigere benyttet, end man fandt at Vedkommende havde gjort.

Det islandske Althing blev saaledes oprettet ved For. 8. Marts 1843, og den midlertidige Foranstaltning med Hensyn til Islands Repræsentation i Östifternes Stænderforsamling ophörte. Jeg skjönner ikke rettere, end at Althinget var en de övrige Stænderforsamlinger sideordnet Institution. Det hedder, at det er oprettet for de Island "udelukkende" vedkommende Sager, men det er bekjendt, at dette Ord blev tilföiet paa de roeskildske Stænders Forlangende, da man af meget vidt dreven Forsigtighed önskede at forebygge, at Sager Danmark vedkommende kunde blive Althinget forelagte og derved opholdte. Men vi maae ogsaa erindre, at de danske og Hertugdömmernes Provindsialstænder efter Regjeringens Opfattelse stode i samme Stilling, og det er