49
49. Da en Bonde en Gang i en Kupé fortalte mig, at han fra det Sted, han boede, ikkun havde en Mil til Vrads, paakom der mig en kvælende Fornemmelse. Thi naar man kom til Vrads, hvad saa?
Den nærmere Behandling af disse Forhold — af det sjælelige Tomløb — vilde dog atter føre ind paa Økonomilæren og ligger ikke for her.
Det ses af foranstaaende, at der følger en ejendommelig
Reguleringsevne med Hvirvellivet, betinget deraf, at en
Kredsstrøm ved at løbe hurtigere og hurtigere rundt ganske paa
samme Maade som et Svinghjul er i Stand til at opsamle og
opbevare (akkumulere) levende Kraft, som den saa til andre
Tider igen kan afgive ved at formindske sin Rotationshastighed.
50. Man kan undertiden ligefrem føle dette Svinghjul i sig
under den daglige Virksomhed. Naar der er »Fart i En« gaar
Alting saa godt, regulerer sig saa godt. Omvendt kan der være
Tider, hvor man ingen Ting kan faa til at lykkes. Farten mangler;
Maskinen hugger, gaar hvert Øjeblik i staa.
Reguleringsevnen er en af de mest karakteriserende
Egenskaber ved Personligheden. Dette, blot at reagere paa Indtryk,
kan jo enhver hovedløs Frø gøre (Refleksbevægelser). Hvad
derimod et levende, personligt Væsen skal have forud fremfor
Frøen, er netop dette at kunne staa for Indtryk uden at reagere,
at kunne »tage Bevægelsesmængden fangen« (Samlingen,
Fatningen), og ved anden Lejlighed komme frem med den igen,
naar Folk mindst venter det.
Reguleringsevnen har hos Enhver sin Grænse. Navnlig kan der ved pludselige, uventede Tilførsler opstaa fuldstændig Uorden (»tabe Fatningen«, »gaa fra Samlingen«, Latter, Graad etc.). I saadanne Tilfælde løber Bevægelsesmængden vildt ud i alskens Refleksbevægelse og Larm. Det maa nødig ske for tit for Folk, der holde paa deres Personlighed.
Vi staa her i Nærheden af den egentlige Regering i Mennesket. I dette at være »fattet«, at kunne regulere saaledes,
