112
er jo altid lidt penibelt at skulle forsvare noget, der udadtil synes uforsvarligt. Men ser De, for det første vidste denne Mand ikke, at Eline var forlovet med en anden. Og at hun tog sig sin Død over den Smule Ubesindighed, kunde han ikke vide, eftersom han, da han mødte hende, var paa Vej ud af Landet for en fleraarig Rejse. Endelig synes det mig taabeligt at gøre Ophævelser over noget, som to Mennesker er lige gode om. Tror De, at Maria …
— Eline! rettede Præsten: Eline Berg!
Kammerjunkeren studsede, men tog sig i det: — Naa, saadan hed hun altsaa. Ja, ja da, tror De, at Frøken Berg havde givet sig hen til et Menneske, hun afskyede, uden saameget som at bede for sig? Tror De ikke snarere, hun bar paa en — vi kan godt sige ubevidst Længsel efter ham? At hun bagefter fik Skrupler … ja, saadan er jo Kvinderne, især de
