Denne side er blevet korrekturlæst
111
jeg skelnede Stemmerne, det var Præsten og Kammerjunkeren.
Der var lydt i Nattestilheden, og paa Afstand hørte jeg hvert Ord. Kammerjunkeren sagde: — Naar jeg ønsker at vide, hvad Aar det skete, er det selvfølgelig fordi jeg har mine Grunde.
Præsten svarede:
— Der er kun ét Menneske, der har Ret til at vide dette.
Kammerjunkeren sagde henkastet: — Naa ja, en af mine Ungdomsvenner betroede mig engang et Eventyr, der havde en vis Lighed med Deres Fortælling. Ganske vist var hans Eventyr mindre højstemt og mindre sentimentalt, men enfin … det er altsaa i hans Navn jeg gør Spørgsmaalet.
Præsten blev staaende: — Jeg vil ønske, den Ven aldrig erfarer, hvad han har gjort.
Kammerjunkeren svarede: — Ja, det
