Denne side er blevet korrekturlæst
Præsten gik hurtigt forbi os, og vi saà ham forsvinde i de store ældgamle Lindealléer, der gennemskar Parken paa Kryds og Tværs, men endnu en Stund blev vi siddende i Mørket paa den store Trappe.
Ikke én iblandt os tog Samtalen op.
Den lille Komtesse græd højlydt og jamrende. Kammerjunkeren tyssede kærtegnende paa hende:
— Barn, Barn! sagde han.
Saa gik hver til sit.
Men mig var det ikke muligt at tænke paa Hvile. Jeg gik ud i Parken, i Mørket.
Rundt om i de mægtige Alléer var hvide Bænke. Jeg satte mig paa en. Da hørte jeg to Mænd komme gaaende,
