Spring til indhold

Side:Over al Forstand.djvu/21

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

13

Vi var kommen ind paa Emnet Mystik, hvorunder — indbefattet — baade Religion, Spiritisme, Tankeoverføring o. s. v. Dette rige Emne hidsede os op. — Selskabet spaltede sig mod Sædvane i flere iltre Lejre. Man talte i Munden paa hverandre. Man brugte skarpe Vaaben.

De, der paa et eller andet af de nævnte Omraader var "troende", stred tappert for at overbevise de "vantro". Der blev talt om Drømme og Varsler. — Man kom ind paa de blinde, uforklarlige "Tilfælde", som de fleste af os kender og har undret os over, hvad Navn vi saa end giver dem.

Tilstede var blandt andet en Kammerjunker v. B., en godt halvhundredaarig slank og spændstig Herre, der havde et af disse blege markerede Ansigter, ganske unge Piger — ufravigelig beskriver som "dæmoniske". Hans langagtige magtfulde Øjne forraadte skiftevis Kynisme, Bru-