14
talitet og Erotik, Munden var i evig Uro, oftest omgivet af et fint men skærende og æggende Smil. Han var i lige Grad højtanset som Heste- og Kvindebetvinger, ejede et forarmet Gods og havde efter alt at dømme besluttet sig til at ægte den næstyngste Komtesse, halvvejs et Barn kun, et Barn, der beundrede ham blindt og aabenlyst.
Han stod forrest i de helt Vantros Rækker og haanede ubarmhjertigt og uden Undtagelse alt, hvad der blot tangerede Begrebet Mystik. Blankt erklæ- rede han, at den Dag, der mødte ham noget, han ikke ad Forstandens Vej kunde forklare, vilde han anse sig selv for moden til Galehuset og — da han ikke ønskede at ende sit Liv dèr — skyde sig en Kugle for Panden.
Den lille Komtesse sagde højt til en Veninde, en ung sortklædt Pige, der Aaret før havde mistet sin Moder: — Du,
