15
Ebba, fortæl Kammerjunkeren, hvad du oplevede ifjor. Det maa da overbevise ham!
Veninden fortalte, bevæget ved Mindet, hvorledes hun, der dengang var i Paris for at studere Musik, en Dag paa Gaden pludselig hørte Moderens Røst nævne sit Navn saa kaldende og saa klagende, at hun kom til at ryste af Angst. Hun gik med nogle Bekendte, hvem hun betroede sig til. De lo ad hendes Uro, men hun vedblev med Mellemrum at høre Moderens Kalden. Tilsidst udholdt hun ikke Spændingen mere men telegraferede hjem til Danmark. Et Par Timer senere modtog hun Svaret, Dødsbudskabet. Moderen havde kun været syg en halv Dag og under Dødskampen kaldt og kaldt paa den fraværende Datter.
Den lille Komtesse gik helt hen til Kammerjunkeren og rørte ved hans Arm: — Hvad siger De om det?
