24
samme indre Følelse byder mig at gøre det. Min Beretning er af intim Natur, og jeg kommer til at tale meget om mig selv og den, der betød mere end Livet, den, der var Lykken for mig. Vil jeg være ærlig, maa jeg fortælle alt og ikke af Skyhed udelade noget …
Præsten foldede Hænderne et kort Nu og saa op i det svagt sitrende Birkeløv, hvorigennem Stjernerne syntes at dryppe som en stille lydløs Regn:
— Jeg havde haft Embede i fem Aar, da det skete, som nu skal fortælles. I de to sidste Aar havde jeg været gift. Min Hustru og jeg var saa godt som uadskillelige. Hun, der kom fra et stort, rigt Hjem, passede sig fra den første Dag ind i mine beskedne Kaar og gik ganske op i min Gerning. Hun elskede Sol og Blomster og opfattede — saavidt der stod i hendes Magt — kun Lyssiden af Livet.
