32
og tog sig til Hjertet. Jeg spurgte, om hun var syg, hun fremtvang et Smil og svarede: — Nej, det er blot mine dumme Tanker … Vi kørte, og der var intet i Vejen med hende mere … En Time efter skete det, der var Begyndelsen til Enden. Overfor mig ved Bordet sad en ung blond, bleg Pige. Selv naar hun talte med sin Bordherre, holdt hun Blikket sænket, nu som før, da hun blev forestillet som Gouvernante for Smaabørnene. — Rent tilfældigt saa jeg ofte over paa hende. Hun havde den mest rørende, bevægelige Mund, jeg har set hos noget Menneske. — For mig selv tænkte jeg straks: Det er en lille forældreløs Sjæl, der arbejder for det daglige Brød. Hun har det vist ikke altfor godt.. Jeg vil faa Ida til at bede hende over hos os!
— Lidt efter mærkede jeg, at den unge Pige saa paa mig, naar jeg vendte Ansigtet til Siden. Jeg gjorde nu et Forsøg
