Denne side er blevet korrekturlæst
— — —
Præsten tav og tog sig til Panden. Hans hvide Haar funklede under de hvide Stjerner. Et Pust af Nattevinden drog som et Gys gennem Parken og ramte os alle.
— — —
— Forstaa mig vel, sagde han, hvert Ord, Ida skrev i sin lille Dagbog, staar prentet i mit Hjerte. Men det er første Gang, første Gang i femten Aar, jeg taler om dette …
— — —
Vi sad stille, forventningsfulde, som vokset fast til Marmortrappen. Den lille Komtesse havdt vendt sit Ansigt opad og
