Side:Over al Forstand.djvu/58

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

50

Udtryk, det tydede ikke paa blot og bar Nervøsitet.

— Jeg lagde min Haand paa hendes Hoved og talte til hende, som man taler til et Barn. Aldersforskellen mellem os var ikke stor, men i dette Øjeblik følte jeg mig som gammel Mand i Forhold til hende. Da hun vendte sit Aasyn op imod mig, tog jeg hende om Hovedet og kyssede hendes Pande …

— — —

Kammerjunkeren rømmede sig udfordrende. Men Præsten saa roligt over paa ham: — Hvormange Mennesker besidder vel den Forstandens Snarhed bagefter at kunne gøre Rede for det Virvar af Tanker og Følelser, der fører til hver nok saa lille Handling? Men, Gud er mit Vidne, dette Kys gav jeg hende udelukkende for at bevise hende, hun trygt kunde tale. Deres tvivlende Smil, Kammerjunker, gør mig hverken fra eller til,