67
til de strenge Naturer, der stiller ubønhørlige Krav til sig selv og andre. Flere Gange var det hændet, at jeg — i Overensstemmelse med mit Syn — viede Folk, han havde nægtet at vie; eller konfirmerede Børn, han havde vist fra. At han ikke tog mig sligt ilde op, var Bevis paa hans fuldt ud redelige Sindelag. Han bød mig hjertelig velkommen. Inden jeg var naaet videre end til det første ligegyldige Ordskifte om Vejr og Vind, nævnede han Maria, og en Stund var han ikke til at standse. Hans Ord var en eneste Hymne til hende, Han bad mig forrette Vielsen, ikke blot, fordi han satte Pris paa mig, men fordi Maria havde udtalt Ønsket om at blive viet af mig. Jeg blev noget forvirret over at høre dette, jeg vidste ikke af, jeg havde været paa Tale dem imellem. Han var saa opfyldt af sin unge, stærke Kærlighed, at Ordene strømmede fra hans Mund. Livet havde
