Spring til indhold

Side:Over al Forstand.djvu/88

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

80

hende. Men jo mere, hun tænkte over det, jo frygteligere forekom det hende ikke blot at skulle begynde Ægteskabet med et Bedrag, men ogsaa at gennemføre det og derved mindes om det hver Dag og Time. Og saa — at det endelig engang kunde blive afsløret.

— Hun havde nu besluttet sig til for at undgaa al anden Forklaring at rejse bort og sende Pastor U. sin Ring med et Brev, hvori hun vilde lade ham forstaa, at hendes Kærlighed gradevis var taget af, og at dette var Grunden til, hun vægrede sig saa heftigt ved at bestemme Bryllupsdagen.

— Jeg holdt Hestene an, og vi kørte nu Fod for Fod, medens jeg — som om det gjaldt min egen Lykke — søgte at gendrive og imødegaa hendes Standpunkt.

— Vore Roller var byttet om siden hin Aften, jeg indtrængende besvor hende at tilstaa alt. Jeg sagde, jeg havde raadet