83
Mand og jeg er Kvinde, vi kommer aldrig til at forstaa hinanden helt.
— Men jeg gav ikke fortabt. Jeg talte hende til og skammede hende ud for saadanne meningsløse, syge Fantasterier. Jeg forklarede hende, at den Synd, hun begik ved at tie, var ringe mod den, hun kunde begaa ved at tilintetgøre baade sin egen og en andens Lykke, og sluttelig gengav jeg Pastor U's Ord: — Om saa er, vil jeg bede Gud bevare min Forstand.
— Maria sad stille ved min Side. Pludselig sagde hun: — Ja, De har Ret. Nu ser jeg, De har Ret, og jeg vil prøve at handle efter Deres Ønske.
— Nej, svarede jeg, ikke prøve, De maa være sikker paa Dem selv og gaa frem og aldrig se Dem tilbage!
— Der kom et forklaret Udtryk i hendes Ansigt: — Ja, nu tør jeg blive hans Hustru.
