84
— Vi kørte videre, hver i sine Tanker. Jeg skulde vel vogte mig for at berøre Emnet, nu hun havde ladet det falde. Lidt før vi kom til Præstegaarden, tog hun mig om den Haand, der holdt Tømmerne: — Vil De saa lyse for os paa næste Søndag? Jeg nikkede.
— Da vi kørte op for Døren, stod Pastor U. der alene for at tage imod os. Det anede mig, der var noget galt paa Færde med Ida, men jeg ventede med at spørge, indtil vi var kommen af Vognen. Med et Par Ord forklarede jeg den lykkelige Mand, at alt var ordnet, og saa spurgte jeg efter Ida. Hun havde lagt sig, hendes Hovedpine var taget til …
— Hendes Betroelse til Dagbogen paa dette Tidspunkt er Klageskriget fra en formørket Sjæl …
— Da jeg kom ind til hende, spurgte hun: Lykkedes det dig at overtale hende? Hun lagde Vægt paa Ordet "overtale",
