89
til min Stue. Nu begyndte jeg for Alvor at blive urolig. Jeg sendte Bud efter Lægen, han erklærede efter Undersøgelsen, at Hjertet var sygt, og der maatte fares uhyre varsomt med hende. Om nogen Baderejse var der ikke tale. Ida skulde foreløbig holde Sengen og maatte for enhver Pris skaanes for Sindsbevægelse.
— Jeg veg ikke fra hende. Pastor U. foreslog nu selv at udsætte Brylluppet, men da jeg nævnede det for Ida, bad hun mig — og det var eneste Gang, jeg hørte hende sige noget i en bitter Tone — om dog at passe mine Pligter uden Hensyn til hende. Hun tilføjede: — Den Ceremoni gør dog hverken fra eller til.
— Men Idas Tilstand gjorde mig det umuligt at holde Bryllupstale, og det blev nu ordnet saaledes, at den Præst, der havde konfirmeret Pastor U., en gammel Mand, der sad i Kald oppe i Nordjylland, lovede at komme og forrette Vielsen i mit Sted.
