ham var iblant hans Venner saa stor, at mange vovede Livet, for aleeneste dagligen at være om ham. Athenienserne havde under Livsstraf forbuden, at ingen Megarenser maatte lade sig indfinde i deres Land. Euclides fra Megara, en Ven og Discipel af Socrates, lod sig derved ikke afholde fra at besøge sin Lærer. Om Natten gik han, indhyllet i Fruentimmerklæder, fra Megara til Athen, og om Morgenen, før det var Dag, gik han sine tyve tusinde Skridt tilbage til sit Huus. Uagtet dette levede Socrates i den yderligste Armod og Trang, og vilde ikke lade sig betale for sin Undervisning, endskiønt Athenienserne vare saa lærebegierlige, at de vilde ladet sig det koste store Summer, om han havde trænget paa Belønning. Derimod vidste Sophisterne meget bedre at betiene sig af denne Beredvillighed.
Det maae have kostet ham saa meget meere Selvfornægtelse i at bære denne Trang, da hans Kone, den berygtede Xantippe, just ikke har været den nøisomste Husfrue, og han desuden havde at sørge for Børn, der af hans Haand ventede deres Ophold. Det er vel ikke afgiort, at Xantippe har været af saa slet en Tænkemaade, som man i Almindelighed troer. De Fabler, som til hendes Bestemmelse ere bekiendte, komme fra seenere Skribenter, der aleene have kunnet høre dem af andres Fortællinger. Plato og Xenophon, som best
