Men naar Lovene svarede: Hvorledes? Socrates! har du da opsat dig imod os, for at betage Republiken ald Ret til at afsige Domme? — Jeg ville studse over dette Foredrag: men de ville vedblive saaledes: Lad dette ikke forekomme dig fremmed, Socrates! Men svar kuns; du er jo desuden en Ven af Spørgsmaal og Giensvar: Siig dog, hvad mishager dig hos os og Republiken, da du i Bund og Grund vil ødelægge os? Mishager dig maaskee Lovene om Ægteskab, hvorved din Fader har agtet din Moder, og bragt dig til Verden? Mishage disse dig? — Ingenlunde! ville jeg svare. — Saa misbilliger du maaskee vor Maade at opdrage og undervise Børn paa? Er den Indretning ikke roesværdig, som vi i denne Henseende have givet, og som har foranlediget din Fader til at lade dig undervise i Musik og Gymnastik[1]? — Meget roesværdig, maatte jeg svare. — Du tilstaaer da altsaa, at du har os at takke for din Fødsel, din Opdragelse og din Underviisning, og følgelig kan vi betragte saavel dig, som enhver af dine Forgiengere, som vores Søn og Underdan. Men er dette saaledes, saa spørge vi: Har du da samme Rettighed som vi? og er du beføiet til at betale os alt hvad vi giør mod dig med
- ↑ Sielekræfternes Øvelser bleve kaldte Musik, og Legemsbeqvemhederne Gymnastik.
