Hvilken skjøn Syssel at tilberede sig en Hemmelighed, hvor forførerisk at nyde den, og dog, hvor betænkeligt stundom at have nydt den, hvor let, at den ikke bekommer En vel! Vel kan der være Nydelse i en Erindring; men Erindringen maa da ikke blot være nøiagtig, den maa ogsaa være lykkelig. Som Druen ikke lader sig perse til enhver Tid, som Veirliget i Persningens Tid har stor Indflydelse paa Vinen, saaledes lader det Oplevede sig heller ei erindre eller inderindres til enhver Tid eller under enhver Omgivelse.
At erindre er ingenlunde identisk med at huske. Man kan saaledes godt huske en Begivenhed til Punkt og Prikke uden derfor at erindre den. Hukommelsen er kun en forsvindende Betingelse. Ved Hukommelsen stiller det Oplevede sig frem for at modtage Erindringens Indvielse.
