Side:Rasmus Nielsen - Paa Kierkegaardske Stadier.djvu/15

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

være Deeltager; men desuagtet kan jeg nu ikke beslutte mig til at slippe det, uden at have sikkret mig et omhyggeligt απομνημονευμα af, hvad der for mig virkelig var memorabile.

Erindringens erotiske Forstaaelse har jeg søgt at begunstige, derimod har jeg Intet gjort for Hukommelsen. Erindringens Situation er dannet ved Modsætningen, og allerede i nogen Tid har jeg søgt at slette mig det Erindrede ind i Omgivelsens Modsætning.

Den pragtfuldt oplyste Spisesal, hvor Gjæstebudet holdtes, Lysreflexionens berusende Straalehav frembragte en phantastisk Virkning. Forsaavidt ønsker Erindringen en Modsætning, der ikke er phantastisk. Det Exalterede i Deeltagernes Stemning, Festlighedens Larmen, Champagnens skummende Lyst erindres bedst i en stille afsides Glemthed. Aandens Yppighed, som den svulmede i de Talendes Stemning, erindres bedst i fredsom Tryghed.

Der ligger i Gribs-Skov et Sted, som kaldes Ottekrogsveien; kun den finder det, som søger værdeligen, thi intet Kort angiver det. Navnet selv synes ogsaa at indeholde en Modsigelse, thi hvorledes kan et Sammenstød af otte Veie danne en Krog, hvorledes kan det Alfare og Befarne forliges med det Afsides og Skjulte? Og dog er det saaledes: der er virkelig