Modsætninger. En erotisk Situation, hvori Pointen var Landlivets hyggelige Afsideshed, lader sig stundom bedst erindre og inderindre i et Theater, hvor Omgivelsen og Larmen tvinger Modsætningen frem. Altid er dog den ligefremme Modsætning ikke den lykkelige. Modsætningen kan være yderst reflecteret. — Yderspidsen af Reflectionsforholdet mellem Hukommelse og Erindring er at bruge Hukommelsen mod Erindringen. Tvende Mennesker kunne af den modsatte Grund ikke ville see et Sted igjen, der minder om en Begivenhed. Den Ene aner slet ikke, at der er Noget til, som hedder Erindring, men frygter blot Hukommelsen. Ude af Øie, ude af Sind, tænker han; naar han blot ikke seer, saa har han glemt. Den Anden vil netop erindre, derfor vil han ikke see; kun mod de ubehagelige Erindringer bruger man Hukommelsen.
Det her Fremsatte er mig selv til Erindring om Tanker og Tankesysler, der mange Gange og paa mange Maader have beskæftiget min Sjæl. Anledningen til, at de henkastedes, er, at jeg nu føler mig stemt til at ville indfrie en oplevet Begivenhed for Erindringen, til at ville optegne, hvad der allerede i nogen Tid har ligget færdigt husket, og partielt ogsaa erindret.
Vel veed jeg, at jeg ikke saa snart skal glemme hiint Gjæstebud, hvori jeg blev deeltagende uden at
