var nervesvag? En stærk Mand, der har faaet haard Hud i Haanden alene ved at slaae i Prædikestolen eller Kathedret, hver Gang han beviste Udødeligheden, føler ingen saadan Forfærdelse, og dog forstaaer han sig jo paa Udødeligheden, thi at have haard Hud betyder jo paa Latin at forstaae sig paa Noget tilgavns.
Egentlig kan man kun erindre det Væsentlige. Det Væsentlige betinges ikke blot ved sig selv, men ogsaa ved sit Forhold til den Paagjældende. Den, der har brudt med Ideen, kan ikke handle væsentlig, kan intet Væsentligt foretage sig; det skulde da være at angre, der er den eneste nye Idealitet. Alt, hvad han ellers gjør, er uvæsentligt, trods de ydre Kjendetegn.
Men det Erindrede kan man heller ikke glemme. Det Erindrede er ikke, som det Huskede er ligegyldigt mod Hukommelsen, ligegyldigt mod Erindringen. Det Erindrede kan man kaste bort; det vender tilbage ligesom Thors Hammer, og ikke blot saaledes, men det har en Længsel efter Erindringen som en Due, ja, som den Due, der, hvor ofte den end sælges til Andre, aldrig kan blive en Andens Eiendom, fordi den bestandig flyver hjem.
For at tilveiebringe sig en Erindring, hører der Kjendskab til Stemningers, Situationers, Omgivelsers
