Side:Rasmus Nielsen - Paa Kierkegaardske Stadier.djvu/18

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

16

Syssel, hav Tak for det Skjulested, som jeg kalder mit!"


Det var en af de sidste Dage i Juli Maaned, at Deeltagerne samlede sig til hiint Gjæstebud. Datum og Aarstal har jeg glemt; Sligt interesserer da ogsaa kun Hukommelsen, ikke Erindringen. Stemning, og hvad der sorterer under Stemning, er alene Erindringens Gjenstand, og som den ædle Viin vinder ved at passere Linien, fordi Vandpartiklerne fordampe, saaledes vinder Erindringen ogsaa ved at tabe Hukommelsens Vandpartikler: dog bliver Erindringen ligesaalidt derved en Indbildning, som den ædle Viin bliver det. — Deeltagerne vare fem: Johannes med Tilnavn Forføreren, Victor Eremita, Constantin Constantius og endnu Tvende, hvis Navne jeg just ikke har glemt, hvad der var temmeligt ligegyldigt, men hvis Navne jeg ikke fik at vide. Det var, som havde disse Tvende intet proprium, thi de nævnedes bestandig kun ved et Epitheton. Den Ene blev kaldet det unge Menneske. Han var vel heller ei mere end nogle og tyve Aar, slank og fiint bygget, meget mørkladen. Udtrykket i hans Ansigt var tænksomt, men mere end dette behagede hans Mine, der elskelig og indtagende udprægede en Sjælereenhed, der harmonerede ganske med hans hele Skikkelses næsten qvinde-