Side:Rasmus Nielsen - Paa Kierkegaardske Stadier.djvu/26

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

— Cathrine. Er dette ikke komisk; er det ikke komisk, at det, der skal forklare og forskjønne hele Livet: Elskoven, ikke er som et Sennepskorn, hvoraf der voxer et Træ, men endnu mindre, er i sin Grund slet Intet ....

Constantin talede saaledes:

Ogsaa jeg har grundet, og jeg har udgrundet Qvindens Kategori, ogsaa jeg har søgt, men jeg har ogsaa fundet, og gjort en mageløs Opdagelse, hvilken herved meddeles Eder. Hun opfattes ene rigtigt under Kategorien Spas. Manden tilkommer det at være absolut, at handle absolut, at udtrykke det Absolute; Qvinden ligger i Relationen. Mellem tvende saa forskjellige Væsener kan ingen sand Vexelvirkning finde Sted. Dette Misforhold er netop Spasen, og med Qvinden kom Spasen ind i Verden. Betragter man ikke Qvinden saaledes, kan hun afstedkomme ubodelig Skade; ved min Opfattelse bliver hun uskadelig og morsom. For en Mand er intet Forfærdeligere end at gribe sig selv i Piat. Hermed er al sand Idealitet tilintetgjort; thi at være en Skurk lader sig angre, ikke at have meent et Ord af, hvad man har sagt, lader sig fortryde, men at være Piat, at have meent Alt og see: det var Piat: Sligt væmmes endogsaa Angeren ved. Med Qvinden anderledes. Hun har et oprindeligt Privilegium paa i mindre end 24 Timer at transfigureres i det uskyldigste og til-