regnet paa at være lidt skjødesløs, lidt letfærdig, uden at være generet derved, fordi en Modehandler staaer i et andet Forhold til hende, end en Cavaleer. Coquetteriet ligger i at vise sig saaledes for en Mand, der paa Grund af sin Stilling ikke tør fordre Damens qvindelige Anerkjendelse, men maa nøies med de uvisse Indtægter, der rigelig falde af, men uden at hun tænker derpaa, eller uden at det falder hende ind ligeoverfor en Modehandler at ville være Dame. Pointen er derfor den, at Qvindeligheden paa en Maade er udeladt, og Coquetteriet gjort uskyldigt i den distinguerede Dames fornemme Overlegenhed, der vilde smile, hvis Nogen vilde alludere til et saadant Forhold. I sin Negligee ved en Visit skjuler hun sig, og forraader sig gjennem Skjulet; i Boutiquen blotter hun sig med den yderste Nonchalence, thi det er kun en Modehandler — og hun en Qvinde. Nu falder Schawlet lidt ned, og giver en lille Blöße; dersom jeg ikke veed, hvad det betyder, og hvad hun vil, saa er mit Renomee fortabt; nu snærper hun apriorisk, nu gesticulerer hun aposteriorisk, nu svinker hun i Hofterne, nu speiler hun sig, og seer mit beundrende Fjæs i Speilet; nu læsper hun, nu tripper hun, nu svæver hun, nu slæber hun Foden løsagtigt, nu synker hun blødagtigt i en Lænestol, medens jeg presenterer hende en Flacon, og med min Tilbedelse svaler over
