Den, der naar han er 20 Aar gammel, ikke fatter, at der er et kategorisk Imperativ: nyd, er en Nar, og Den, som ikke griber til, bliver en Christiansfelder. Men I ere ulykkelige Elskere, derfor ville I skabe Qvinden om. Guderne forbyde det. Som hun er, behager hun mig, ganske saaledes som hun er. Selv Constantins Spas indeholder et hemmeligt Ønske. Jeg derimod er galant. Hvorfor ikke? Galanteri koster Intet, og bringer Alt, og betinger al erotisk Nydelse. Galanteriet er Sandfelighedens og Vellystens Frimureri mellem Mand og Qvinde. Det er et Natursprog som Elskerens Sprog overhovedet. Det bestaaer ikke af Lyd, men af formummede Begjærligheder, der bestandig bytte Rolle.
Min Glæde er det, at Qvindekjønnet langt fra at være ufuldkomnere end Manden, tvertimod er det fuldkomneste. Min Tale vil jeg indklæde i en Mythe, og skal det glæde mig paa Qvindens Vegne, hvem I saa uretfærdigen have krænket, om Talen maa dømme Eders Sjæle, idet Nydelsen viser sig; men flyer Eder, som Frugterne Tantalus, fordi I have flyet dem, og fordi I have krænket Qvinden. Kun saaledes krænkes hun nemlig, om hun end er ophøiet derover; og Enhver straffet, der vover det. Jeg krænker Ingen. Sligt er kun Ægtemændenes Paafund og Bagvaskelse, da
