tiltroede Esau dette Sind, men heller ei turde forandre Consonanterne, blot satte andre Punkter, saa der stod: han beed ham.
Der gives et Phantom, som ofte nok er paa Benene, naar det gjælder at fatte en Beslntning, det er Sandsynligheden — en Pjalt, en Bønhas, en Skakkerjøde, som ingen fribaaren Sjæl indlader sig med, en Døgenicht, der snarere burde sættes i Tugthuset, end kloge Mænd og Koner, da den fraraner Menneskene, hvad der er mere end Penge og Penges Værd. Ethvert Menneske, der i Forhold til Beslutning ikke er kommen videre, aldrig kommer videre end til at beslutte sig i Kraft af Sandsynlighed, er tabt for Idealiteten, hvad han saa end bliver. Naar et Menneske i Beslutningen ikke støder paa Gud, ingen Beslutning nogensinde har taget, ved hvilken han gjorde en Omsætning med Gud, kunde han ligesaa gjerne have ladet være at leve.
Der er et Gøglebillede, som den Besluttende render efter, som Hunden efter Skyggen i Vandet, det er Udfaldet, et Endelighedens Tegn, et Fortabelsens Blændværk, vee Den, som seer efter det, han er fortabt. Naar et Menneske i Beslutningens Øieblik ikke saaledes omstraales af Guddommens
