Klarhed, at alle Gøglebilleder, dannede af Døsighedens Taager, forsvinde, da er hans Beslutning kun et større eller mindre Falsum — lad ham trøste sig med Udfaldet.
Hvad her er sagt, gjælder om enhver Beslutning, i hvilken det Evige er tilstede, og afslutter Kjøbet, ikke blot om Ægteskabets, naar den første Gang trykker Forelskelsen til sit Bryst, og slutter den i Beslutningens trofaste Favnetag. I Ægteskabets Beslutning derimod er Forelskelsen deponeret som et Fideicommis, og Forelskelsen har netop Magt til at drage den Besluttende, ikke just ned til Jorden, men ned ved den Elskedes Side i Tiden.
Den sande idealiserende Beslutning maa være ligesaa sympathetisk, som autopathisk. At have Sympathie hører Mennesket væsentligen til; enhver Beslutning, der overseer dette, er ikke i største Forstand idealiserende, og er det heller ikke, naar Sympathien ikke faaer sit adæquate Udtryk. Lad Pebersvenden blive en Nar, der ødsler sin Sympathie paa Hunde, Katte og Narrestreger; lad Eneboeren, der valgte negativt, lad ham være en ædel Sjæl, lad hans Sympathie søge og finde Opgaver, der ere langt større end at have Hustru og Børn, han har dog ikke Glæde deraf. Hvis Himmelens Dag ikke maatte falde paa Græsset, og ikke maatte have Glæde af at see Blomstret veder-
