7de Retsmøde.
Forsvarerens Foredrag.
184
Indtægtsside. Direkte paabyder denne Bestemmelse altsaa i
Virkeligheden intet om, at Salg af nogen Eiendom skal
finde Sted, end mindre, at den skal finde Sted paa en vis
bestemt Maade; derimod forudsætter den, at Regjeringen har en
Bemyndigelse, uafhængig af Rigsdagen, til at sælge faste
Statseiendomme, den forudsætter det blandt andet ved den
Maade, hvorpaa den stiller Domæneeindomme i Modsætning
til disse andre Eiendomme, blandt hvilke Frederiks Kirkeplads
nævnes; den forudsætter altsaa, at Regjeringen kan afhænde
uden særlig Lovhjemmel. Ja, den forudsætter mere; den
forudsætter ved det ringe Beløb 15,000 Rd., der nævnes
forsamtlige disse Eiendomme som kontant indkommende i Aarets
Løb, at der ikke antages at være den fjerneste Sandsynlighed
for, at samtlige Eiendomme, ikke engang, at den største Del
af dem eller blot en af de betydeligere af dem, ville blive
solgte i Aarets Løb, og den forudsætter, at ogsaa dette, om
der skal sælges eller ikke, maa bero paa Regjeringen, paa dens
Skjøn over det Rette i saa Henseende. Noget Forbud eller
Paabud kan jeg altsaa i Virkeligheden ikke finde i den
omhandlede Finantslovsposition. Der kan ikke ske Brud paa denne
Position, og tilmed strafbart Brud, hverken ved at man
undlader at sælge — dette er jo indrømmet af den ærede
offentlige Anklager — eller derved, at man sælger paa den ene
eller den anden Maade, ja, den overtrædes ikke engang
derved, at man skuffer den Forventning, der udtales om, at
hvis der bliver solgt noget i Finantsaaret, vil der indkomme
kontante Beløb derfor. Regjeringen er ikke afstaaren fra at sælge
saaledes, at der ikke indkommer noget Afdrag i Finantsaaret;
Administrationen har sin fulde Frihed trods Bestemmelsen til
ogsaa i denne Retning at bestemme Salgsvilkaarene.
Denne Finatslovsposition slutter sig altsaa i alle
Retninger til Administrationens almindelige Competence; den
giver i det høieste et Vink om, hvad der antages at kunne
undværes, hvad Repræsentationen vil være enig med
Regjeringen i, at der kan undværes for Statstjenesten, men den
binder ikke Administrationen hverken i den ene eller den anden
Retning.
At nu hvilkensomhelst forudgaaet Forhandling skulde
