Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/194

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

7de Retsmøde.

Forsvarerens Foredrag.

186

rigtige Udtryk; det gaar op og ned; det er ikke saaledes, som den ærede offentlige Anklager mener, at dette „Tryk” fra Rigsdagens Side har været stadigt og er givet paa samme Maade. Det er ikke rigtigt, at der ikke skulde have reist sig Stemmer for Ruinens Bevarelse; saadanne ere endog hørte i Folkethinget. Det er ikke rigtigt, at Folkethingets Standpunkt har været klart, men det er navnlig ikke rigtigt, hvad der i Anklageskriftet nævnes som Resultaterne af Forhandlingerne. Det er ikke rigtigt, at man har „ for­kastet enhver Tanke om at fuldføre Ruinen”, dette har aldrig foreligget til Afstemning. Man har engang ved en Afstem­ning i det allerhøieste forkastet Tanken om paa dette Tids­punkt selv at give Penge til at fuldende Ruinen, men at der deri skulde ligge nogen Nedmaning til Afgrunden af den „Tanke” at fuldende Ruinen, er urigtigt. Det er ligeledes urigtigt, naar den ærede offentlige Anklager siger, at man havde forkastet „at bevare Ruinen som Ruin”, det havde man paa ingen mulig Maade gjort, man havde forkastet at be­tale Penge for at bevare den som Ruin; dette var Gjenstanden for Afstemningen og andet ikke. Man vilde ikke give saa og saa mange Tusinder ud til Cement, etc., men derved har man virkelig ikke ved en Afstemning, der altsaa endog skulde være bindende for Statsstyrelsen i al Evighed, for­kastet at bevare den som Ruin. Man har ikke afstemt over en slig abstrakt Tanke, og hvor outreret en Betydning man end vil tillægge Udtalelser af indflydelsesrige Folkethingsmænd, kan man dog vel ikke lægge dem som Text under Afstemningerne. Det er ligeledes urigtigt, naar man siger, at man havde forkastet „at overdrage Ruinen til kunstnerisk Anvendelse uden Vederlag”. En saadan almindelig Sætning kommer aldrig til at foreligge et Thing til Afgjørelse; man har heller ikke forkastet noget saadant, men man har i et konkret Tilfælde forkastet at understøtte den danske Industri med hele Kirkepladsen og alt Tilbehør; men selv om der overhovedet heri Sagen forelaa en Overdragelse til kunst­neriske Anvendelse, hvad der jo ikke gjør, vilde man ikke kunne slutte derfra, at man ikke vilde give hele Pladsen til en Industriforening, at man heller ikke vilde give Grunden