Forsvarens Foredrag.
7de Retsmøde.
193
Modpart har til forskjellige Tider desuden talt meget om, hvorvidt det, for saa vidt Kirkebygningen var afhændet, var sket ved egentligt Salg i juridisk Forstand eller ved en anden Retshandel, men dette skal jeg foreløbig lade ligge. Anledningen til at reise Spørgsmaalet, om den hele Plads er afhændet eller ikke, er given derved, at der i Købekontrakten staar, at den fuldendte Kirkebygning vedbliver at være Statens Eiendom, medens der i Skjødet staar, at man sælger hele Kirkepladsen og fordrer, naar Kirken er fuldendt, denne tilbageskjødet, hvorefter der tillægges Tietgen en Raadighed over Kirken, der altsaa maa siges at være en Benyttelsesret. Nu er Forholdet dette, at i Realiteten vil det være aldeles ligegyldigt, hvorledes man end opfatter Sagen. I Virkeligheden er Kirken med den Grund, hvorpaa den staar, ikke solgt. Man maa holde sig til den Raadighed, vedkommende Kjøber faar, naar man vil vide, om der er foregaaet Salg eller ikke, og hvilken Raadighed har Tietgen faaet over Grunden med den paastaaende Ruin? Han har ikke en Raadighed, der kan siges at være en virkelig Eiendomsret, dels fordi denne Ret kun varer i de 10 Aar, der ere indrømmede ham til Kirkens Fuldendelse, og det strider imod Eiendomsretsbegrebet at kalde dette en Eiendomsret, og dels fordi Tietgen slet ikke har de Beføielser, der ere nødvendige til at konstituere Eiendomsretten. Han kan ikke sælge Kirken eller overdrage den til en Anden. Han kan ikke benytte den, som han vil, han kan ikke rasere Ruinen, han kan kun een Ting, og det er at fuldende den; men en Ret, der altsaa bestaar i, at han i de første 10 Aar er berettiget — og forpligtet — til at fuldende Kirken, for derefter at aflevere den til Staten — en Tilbagegangsret for Staten, der er sikkret reelt i de nævnte 10 Aar — kan selvfølgelig ikke kaldes nogen Eiendomsret, og Forholdet er altsaa i Virkeligheden dette, at Staten ikke har solgt Tietgen Ruinen med den Grund, den indtager, uren netop har beholdt denne. Om man nu har givet dette Udtryk paa den ene eller anden Maade, bliver fuldstændig ligegyldigt. Det Forhold, der foreligger her, er ikke noget almindeligt dagligdags forekommende Forhold. Det er ikke meget almindeligt, at man har