3
Øjne flammede, hendes hvide Haand strøg energisk det rige, gyldenrøde Haar tilbage. „Jeg tager ham“, sagde hun med en ondskabsfuld Latter.
„Du Afra!“ raabte Sara. „Du, Mandfolkehader“, studsede Rachel. „Den „oplyste“ som prædiker for os, at der ingen Kærlighed gives“, tilføjede den første. „Afra Rabinowitsch, som alle Mænd frygte, fordi hun er ligesaa ond, som hun er skøn!“ sagde Rachel igen.
Afra Rabinowitsch smilte hele Tiden. „Netop derfor tager jeg ham“, sagde hun, „for at straffe ham.“ Begge de andre unge Piger gav sig til at le højt. „Ja det har Du Ret i“, raabte Rachel, „naar Du bliver hans Kone, Afra, er han straffet nok; men Du selv, hvor vil det gaa Dig i Ægteskabets Aag?“
„Naar jeg ønsker det, vil han give mig Skilsmissebrev“, svarede Afra roligt, „jeg vil tvinge ham dertil.“
I dette Øjeblik traadte Kalmus Feuerstein ind. Da han igen vendte tilbage til sine Gæster, sukkede han og begyndte saaledes: „De maa ikke blive vred, Weissmann Goldreich; men ingen af mine Døtre vil indtræde i Ægtestanden, de ville endnu ikke saa snart opgive deres Frihed, sige de; men der er Afra Rabinowitsch, et forældreløst Barn, min Myndling, en smuk Pige, en klog Pige og en rig Pige, meget rigere end mine Døtre, hun vil tage Eliam.“
„Det lader sig høre“, sagde Goldreich lettet.
