17
sig Mad og Drikke. Den modige Kvinde var oprørt. Hendes første Indskydelse var tilligemed sine Børn at forlade denne Mand, som hun foragtede for hans Fejghed. Sonnenfeld bad hende imidlertid med opløftede Hænder om at blive, han udgød Taarer, han fandt Talsmænd i Børnene og saa blev Egla dog hos ham; men hun behandlede ham fra den Dag af med en spottende Kulde, der pinte ham mere end Bebrejdelser og aaben Fjendtlighed vilde have formaaet.
Hendes Adfærd havde en mærkværdig Virkning paa hendes Mand. Havde han hidtil været fuldstændig ligegyldig for alt, hvad der angik de politiske Forhold og Fædrelandets haarde Kampe, saa begyndte han nu mere og mere at tage Del deri, men paa en hel anden Maade end hans Kone. Han hadede Agitatorerne, som havde berøvet ham hans Hustrus Hjerte, de kæmpende, hvis Heltemod stemplede ham som Kryster. Da de kejserlige Tropper under Windischgrätz overskred Grænsen og trængte frem mod Ungarns Hovedstad, blev Egla for hver Dag mere stille, mere bleg, medens det ikke vilde lykkes Sonnenfeld, endskønt han gjorde sig al mulig Umage, at skjule sin Glæde for hende. Da Buda-Pest blev besat af de kejserlige Tropper og den ungarske Regering havde trukket sig tilbage til Debreczin, syntes alt i Sonnenfeld’s Øjne at være forbi, han gik straalende omkring, som om han havde arvet en Million eller tilkæmpet sig en stor Sejr.
