18
„Hvad havde jeg nu haft ud af det, om jeg havde grebet til Vaaben for Fædrelandet“, sagde han, „at Hans Durchlautighed — saaledes benævnede han altid Windischgrätz — havde betalt mig med Stokkeprygl!“
Egla værdigede ham intet Svar.
Det varede ikke længe, før de første østerrigske Chevauxlegers viste sig i Nagy-Némethy. Efter dem fulgte en hel Brigade, som opslog sin Lejr i Nærheden. En Del af Soldaterne vare indkvarterede der i Byen, Generalen selv boede i Sonnenfeld’s Hus. Denne overgik sig selv i Gæstfrihed, Tjenstfærdighed og Lojalitet overfor ham, han krøb for ham som en Hund, og det var derfor naturligt, at han ogsaa blev behandlet som en saadan. Egla, der sky og fjendtlig trak sig tilbage, saâ en Gang, hvorledes Generalen med sin Fod stødte hendes Mand ud af Døren. Det krænkede hende dybt, Blodet steg hende til Hovedet; men hun tav og taalte rolig som før.
Nogle Dage efter viste der sig Husarer i Nærheden. De kejserlige Forposter vekslede Skud med dem. Om Natten blev Brigaden allarmeret, Ungarerne nærmede sig fra alle Sider og truede med at overfløje den. Alt kom paa Benene, Landsbyens Folk stode paa Gaderne og hviskede, medens tunge Kanoner rullede forbi.
Egla havde hurtig klædt sig paa, og da hendes Mand ubemærket havde fjærnet sig, listede hun sig ud af Huset for at søge ham. Hun fandt
