33
og Talmud bedre end de; men jeg kender ogsaa Kabbala, forstaar Du?“
Chai Sore begyndte at ryste og skælve.
„Jeg vil ikke have nogen Tjenestekvinde om mig, som fører Sladder,“ vedblev Malach, „Du bliver i mit Hus, indtil jeg finder en passende Husholderske, og indtil da skal Du være stum.“
„Retfærdige Gud!“
„Stum, har jeg sagt. Hvis Du lukker Munden op, før jeg tillader Dig det, vil Du dø paa Stedet.“ Efter at have sagt disse Ord slog Malach en af sine Folianter op og læste nogle kabbalistiske Formler i den. Tal nu, Chai Sore, hvis Du kan, sagde han derpaa.
Chai Sore begyndte at græde; men hun talte ikke et Ord mere.
Da det rygtedes i den lille By, at Malach havde berøvet sin Tjenestepige Taleevnen, var der ikke mere nogen, der vovede at vise sig fjendtlig mod ham, alle vege gerne af Vejen for ham.
Men det blev ikke derved.
En Uge var forløben, da mødte Malach Schames[1] ude paa Marken, og denne hilsede ham dybt.
„Hvad hører jeg,“ begyndte Kabbalisten, „Rabbinerne ville indstævne mig?“
„Jeg véd intet,“ stammede Schames rystende over hele Legmet, „hvad skulde jeg vide?“
„Hvad Du skulde vide?“ vedblev Malach, „Du
- ↑ Den jødiske Degn og Klokker.
