34
skal vide, at jeg nu gør mig en Golem, og naar de stævne mig, sender jeg ham med en stor Hammer til den ældste, forstaar Du, han skal ihjelslaa dem alle, om Gud det tillader.
Skælvende ilede Degnen til Rabbinerne og forkyndte, at Malach vilde gøre sig en Golem. „Han vil gøre sig en Golem,“ raabte Jøderne i ti Miles Omkreds, „hvorledes kan han det, naar Gud har forladt ham?“
„En Golem?“ sagde Malachs Hustru, „hvad er det?“
„Det er ikke saa let, mit Barn,“ belærte hendes Fader hende. „Intet Menneske har endnu set en Golem. Om hellige Mænd og store Kabbalister fortæller man, at de kunde gøre dette Under.“
„Paa hvilken Maade, Fader?“
„Det skal jeg sige Dig mit Barn. De fastede syv Dage og sagde syv Bønner, derpaa dannede de af Ler en Menneskeskikkelse, udtalte visse kabbalistiske Formler og ved Ordet schemhamphoras blev dette Menneske levende. De kaldte ham Golem. Paa hans Pande stod skreven aemaeth, Sandhed, Gud. Han kunde ikke tale, men forstod, hvad man befalede ham. Men med Tiden voxede han og truede med at blive større og stærkere end alle Mennesker, da udslettede de det første Bogstav paa hans Pande, saa at der kun blev staaende maeth, det betyder Død, hvorpaa han faldt om og blev atter mere livløs end Ler.
Den samme Aften, da Amri’s Fader gav hende
