IV
i sig indbefatter en Erindring, om Slægtens dobbelte mauriske og slaviske Afstamning. For den, som med ethnografisk Interesse har betragtet Sacher Masochs Forfattervirksomhed, vil denne Omstændighed ikke være ligegyldig, fordi man i Digterens Værker tror at finde Træk, der vise tilbage til denne dobbelte Afstamning, paa den ene Side en orientalsk Farvegløden og Lyspragt paa den anden et Gemyt og en Grundstemning, der synes nær i Slægt med Turgenjew.
Sacher Masoch tilbragte sin Barndom i Galizien, om Vinteren i Lemberg, om Sommeren ude i Bjærgene paa Landet, og saaledes blev han fra Barnsben af kendt med det galiziske Folkeliv, hvoraf han siden skulde blive en saa udmærket Maler — ti, der er ikke noget bedre Udtryk for Sacher Masochs Forfatterkunst med dens levende Anskuelighed og Farverigdom. Hans Amme, en lillerussisk Bondepige, fortalte ham lillerussiske Eventyr og sang lillerussiske Folkesange for ham. Af en fransk Guvernante lærte han Fransk og lærte det saa godt, at det blev hans andet Modersmaal.
Om Sommeren strejfede Drengen omkring ude paa Landet med en lille Flint og gjorde uden at vide det Forstudier til en Forfattervirksomhed, som han endnu ikke drømte om. Han fik de galiziske Bønder til at fortælle sig deres Historier om gammel Kosakfrihed og Røverliv i Karpatherne. Var han hjemme, fordybede han sig i sine Yndlingsbøger Don Quixote, Poul og Virginie og Andersens Eventyr.
De blodige Scener under den polske Opstand, gjorde et dybt Indtryk paa den ti Aar gamle Dreng med det modtagelige Sind. Han saâ de døde og saarede Polakker, efter den uheldige Træfning ved Horogani, blive førte til Lemberg af de sejrende, med Markredskaber bevæbnede, lillerussiske Bønder. Blodet, randt ud gennem Straaet i Vognene, og Hundene slikkede det op.
I 1848 blev hans Fader forflyttet til Prag og blev
