- 30 -
nen. I 1958 kom han første gang i Folketinget. Han har været forstander for Glamsbjerg ungdoms- og efterskole fra 1961-1968. I 1968-1981 var han undervisningsdirektør, samtidig med at han sad i hovedbestyrelsen - til dels om formand - for denne for Det Radikale Venstre. I 1984 kom han igen i Folketinget, men måtte snart efter træde tilbage på grund af sygdom. Han kan ikke forklare, hvorfor FN ikke er nævnt i grundlovens § 19. Det har han undret sig over. Imidlertid spillede FN en ganske stor rolle i diskussionen op til grundlovens vedtagelse. Han har været militærnægter, fordi han på det tidspunkt var pacifist. Dette synspunkt ændrede han på grund af Sovjetunionens angreb på Ungarn. Han fik også større forståelse for FN's militære perspektiv. Han har ikke personligt nogen speciel retlig interesse i denne sag, men da det gælder krig og fred, har enhver borger interesse i at få en domstolsprøvelse. I mangel af Landstinget som kontrolorgan må man acceptere, at det kan forekomme, at domstolen nu påser grundlovens overholdelse. Krig og fred er selvsagt vigtigere end det spørgsmål, der blev prøvet, da Tvindloven blev behandlet i Højesteret. Et nyt flertal i Folketinget vil ikke kunne gøre det skete ugjort for så vidt angår indsatsen i Irak. Prøvelsen er en demokratisk nødvendighed. Den vil ikke skabe en negativ præcedens, der overbelaster domstolene, fordi sagen er helt enestående. Hvad Udenrigsministeriets embedsmænd udtaler, er i sidste ende ministeriets ansvar. Om der er tilstrækkeligt mandat til indsatsen, er primært et juridisk spørgsmål. Han er kommet ind i sagen på baggrund af en henvendelse fra advokat Bjørn Elmquist.
Jørgen Witte har forklaret blandt andet, at han er født i Flensborg af danske forældre i 1946. Han er dansk statsborger. Han er magister i historie fra Aarhus Universitet og var arkivar ved Landsarkivet i Aabenraa til 1997, hvor han tog sin afsked. Han har været aktiv i socialdemokratisk politik. Efter valget i 1979 var han midlertidigt medlem af Folketinget i november-december. I 1985 kom han i byrådet i Aabenraa. I 1989 blev han borgmester i Aabenraa, hvad han forblev i 12 år. Han er nu projektleder for et dansk/tysk internetprojekt vedrørende grænselandet, finansieret af Biblioteksstyrelsen, og 1. viceborgmester i den nye, større Aabenraa Kommune. Den danske indsats i Irak har påvirket ham blandt andet som medvirkende årsag til de stigende benzinpriser. På havnen i Aabenraa er der i 2004 indført afspærring, således at bevægelsesfriheden er begrænset. Der er tale om en beskyttelses foranstaltning. Hans ene datter bor i Teheran, hvor hun skriver en Ph.d.-afhandling. De kommunikerer blandt andet via telefon og mail. Hun kommer ikke i den forbindelse med politiske udtalelser på grund af muligheden for overvågning. Det har i høj grad sammenhæng med terrorpakkerne. Han vil ikke udelukke, at hans modstand mod indsatsen i Irak begrunder, at han bliver overvåget med hjemmeli disse. Han begyndte i 2005 at stu-
