Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/159

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

133

3. ANMÆRKNINGER.

an med Williams at forstaae Visákha om Sakuntala og Maane-Nyet om Kongen, en Forklaring, der heller ikke kan bifaldes fra Tankens Side.

V. 67. Lykken. I Sanskrit er dette Ord tillige Navn paa Lykkens og Skjønhedens Gudinde Laksmi, Vishnus' Hustru, og saaledes er her maaskee en let Hentydning til Mythen om, at Laksmi kaarede Vishnus ved Selvvalg (jfr. Anm. til S. 11); ovenfor i V. 43 er Sakuntala udtrykkelig sammenlignet med Laksmi.

S. 38. Rids. At skrive paa Planteblade, hvori Bogstaverne indridses, er endnu brugeligt i Indien.

V. 70. Nat-Lilie d. e. den hvide Lotos, der lukker sig om Dagen og blomstrer om Natten (s. Anm. til V. 20); et af Maanens staaende Tilnavne er derfor „Natlilie-Brudgom." Dushjantas sammenligner sig med Maanen, der tilmed gjennem Kong Purus var hans Linies Stamfader; i V. 162 og 186 lignes han atter ved Maanen, men i andre Forbindelser.

V. 71. Velkomstpligter, som at reise sig for en høi Gjæst; jfr. Man. II, 119.

S. 39. Vor Ven. Denne Tiltale af Anasúja forudsætter det nøiere Forhold, hvori Kongen nu er indtraadt til Sakuntala, efter den gjensidige Tilstaaelse (jfr. Lenz's Anm. til Urv. III, S. 49).

V. 72. I Sanskrit træder Ordspillet i Rimets Sted. Det rige Ordforraad og de mangfoldige Bogstavforandringer, der indtræde ved Ordenes Sammenstød, gjorde det muligt for senere Kunstdigtere at sammensætte flere Verslinier, der Bogstav for Bogstav ere eenslydende, men kunne opløses og forklares paa ligesaa mange forskjellige Maader. Ogsaa i Sakuntala forekomme en Deel Ordspil, men mere fordringsløst.

V. 73. Jorden eller Riget tænkes som den regjerende Konges Hustru (jfr. V. 100 og Urv. IV, S. 67, V.).

V. 74. Sminkede. De indiske Qvinder farvede Neglene paa Hænder og Fødder med en rødlig Plantesaft (V. 85. 143, S. 86), især med Saften af Lawsonia alba. — Tanken om at gnide Fødderne (søvndyssende) og vifte, er indledet ved Sammenligningen med en Tjener.

S. 40. Forsynde mig, nemlig ved ikke forud at indhente Samtykke til Ægteskab hos Kanvas og Gáutami (hvem en indisk Fortolker til Forsp. til 3die Optrin kalder Kanvas' Søster). — Denne og det næste Par Smaareplikker ere Sakuntala's første Ord til Kongen; Digtet til ham, V. 69, var et Brev uden Navn, oplæst for Veninderne.

V. 76. Gandhárvers Viis. Bryllup efter Gandhárvernes eller de himmelske Sangeres Maade (jfr. Indledn. S. VI og Fortællingen af Mahabhár. S. 116) var en Forbindelse ifølge gjensidig Tilbøielighed, uden Værgers Mægling og Medvidende og uden Offring eller anden Indvielse; vare, som her, Begge af samme Kaste, rakte de hinanden Haanden (Man. III, 32. 43). Bryllup kaldtes det, fordi det førte til lovligt Ægteskab, med dertil hørende Pligter og Rettigheder; det egnede sig især for Krigerkasten, der forøvrigt endog ved Bortførelse imod Brudens Villie (Rakshás-Bryllup, Man. III, 33. 26) kunde indgaae lovligt Ægteskab.