Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/45

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

19

FØRSTE OPTRIN.

Kongen. Tal ikke saaledes! Nei, Synet af Eder har været mig en Velkomst.

Sakuntala. Ak, Anasuja! Paa Naalen af et nys udsprunget Kusa-Straa har jeg saaret min Fod, — og min Bastdugskjortel hænger fast ved en Kuraváka-Green. Vent dog paa mig, indtil jeg faaet den løs igien. (Efter at have betragtet Kongen, saalænge hun har Paaskud til at tøve, gaaer hun ud med sine Veninder.)

Kongen. Ringe Længsel føler jeg efter at drage til Staden. Jeg vil opsøge mit Følge og lade det leire sig i Nærheden af denne Andagtslund Thi at afdrage mit Sind fra at sysle med Sakuntala, det er mig ikke muligt

34.Fremad mit Legem gaaer, min Sjæl
          gjenstridig — flyer tilbage,
     Som Flaget paa en Fanestang,
          der bæres frem mod Vinden.

(Han gaaer ud. Alle have forladt Skuepladsen.)