Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/97

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

71

FEMTE OPTRIN.

Vises Dattersøn fødes med Herskermærket, skal Du lykønske hende og føre hende ind i Dit Fruerhuus. Hvis ikke, da er det afgjort, at hun bringes tilbage til sin Fader.

Kongen. Som min Lærer og Mester finder for godt.

Huspræsten. Følg mig, Datter!

Sakuntala. Hellige Jord! Oplad Dit Skjød for mig! (Hun gaaer grædende bort med Huspræsten; efter dem Eneboerne. Kongen, hvis Hukommelse er omtaaget af Forbandelsen, har ene Sakuntala i Tankerne.)

Bag Skuepladsen. O Vidunder!

Kongen (lyttende). Hvad kan det være?

Huspræsten (træder bestyrtet ind). Konge! Der er skeet et Jertogn.

Kongen. Hvorledes?

Huspræsten. Kanvas' Lærlinger droge hjem — og see!

131.Da høit anklagende Skjæbnen
              den yndige Qvinde
        Mod Himlen Armene strakte
              og bitterlig græd —

Kongen. Hvad da?

Huspræsten.

        I Qvindelignelse hisset
              ved Apsaras-Dammen
        Et Lysglimt løftede hende
              fra Jord og forsvandt.

(Alle udtrykke Forbauselse.)

Kongen. Hellige Mand! Nu har jeg eengang viist denne Sag fra mig; hvorfor da paany efterspore den ved ørkesløs Gjætten og Grunden? Gaa til Hvile!

Huspræsten (seer paa ham). Vær Seirrig! (Gaaer ud.)