114
at vælge dem og ordne dem efter . . . Farver . . . og . . .
Det løb rent rundt for Apothekeren. Han vilde ønske, at han havde kunnet tage Vismann først og kylet ham i Hovedet paa Sofus Brinckmann og saa, naar de begge havde faaet Hjerneskallen slaaet i Stykker, med Foragt kaste dem for Fødderne af — Kaptejn Frick.
Men det kunde Kancelliraad Pramman jo ikke. Han saâ sig forvildet om, mødte Vismanns store opspilede Øjne og . . . blev bange for dem, saâ sig om efter noget Andet og mødte den store tykke Bog i det blaa Paphefte og den mindre i det grønne Papirsomslag. Han greb dem, rev rasende Bladene fra hinanden og smed dem ud gjennem det aabne Vindue.
— Der ligger det moderne, ryggesløse Kram, sagde han, det, som faar en saadan Fyr, som De er, til at blive saa fræk . . . dette samfundsopløsende Giftstof . . . dette . . . uh! For en Ulykke . . . smid de korslagte Arme ned . . . det er dog for frækt at lægge Armene over Kors i min Nærværelse . . . Dreng! Armene ned! siger jeg. Se, om han lystrer! . . . Armene ned, siger jeg. Se, om han lystrer! . . . Rejs . . . rejs . . . inden Solen staar op.
Han tog sin Tegnebog op af Lommen og famlede i den!
— Jeg behøver Intet, Hr. Kancelliraad!
