129
kjærlig imod mig. Det vil sige, han skjælder mig ud og siger, at det er taabeligt af saadan en gammel Kone at løbe ud om Natten; men det lindrer mig, fordi han ellers aldrig siger Noget, naar han er hjemme. Og saa har det altid truffet sig, at det er Dem, som har leveret mig Nafta; men ser De, jeg kan saa godt forstaa, at De ikke kjender mig, for jeg stod jo uden for og saâ Dem i Lyset gjennem den lille Laage. Men Deres Stemme kan jeg kjende; naar jeg har hørt en Stemme én Gang … Men hvorfor staar De med den Kuffert?
Vismann mumlede noget uforstaaligt Noget om, at han skulde ud paa Landet for et Par Dage. Fruen blev ved:
— Naa saadan! Ja det kan De vist trænge til. Men skal vi ikke sætte os inde paa Bænken under de to Kastanietræer, hvis De har Lyst til at snakke med en gammel Kone, som sjælden snakker et Ord den hele udslagne Dag, og som virkelig har saadan Interesse for unge Mennesker som min Søn og hans Venner. Jeg kan godt lide at tale med Dem. De taler saa fornuftig og … saa … poetisk, og saadan har min Søn ogsaa kunnet tale med mig i gamle Dage, men nu snakker han kun om det Højere, naar han er sammen med andre unge Mennesker … Naa, ja … De ler … men min Søn er da en ung Mand.
S. Schandorph: Det gamle Apothek.
9
