147
— Agathe … vil Du … vil Du sige, at hendes Bedstefader ønsker …
— At tale med hende?
Nej, det vilde Kancelliraaden egentlig ikke, for han vidste ikke, hvad han skulde sige. Da han ikke turde fortsætte sin Sætning og var vred paa Verden, fordi han ikke turde tale ud, sagde han vredt:
— Det er dog modbydeligt, saa den Maskine heder . . saadan en varm Sommerdag.
— Ja, det er fuldkommen sandt. Men det er nok Hr. Kancelliraaden selv, der altid har forlangt den, naar jeg foreslog, at Theen skulde laves i Kjøkkenet.
— Hm. . . Agathe … mon Fanny virkelig skulde fejle Noget? … Hvad? Hør . . Her er virkelig noget Ondt i Luften her i de sidste Par Dage. Jeg véd ikke … Herre Gud! Den The er saa hed, at den skolder min Strube.
— Vil Du have et Stykke Is?
— Nej, Tak!
— Har Du det ikke godt, Pramman?
— Nej, nej, nej! raabte Kancelliraaden og stampede i Gulvet.
— Men Pramman!
— Her er noget Lumskeri . . noget Fordækt . . noget … Hosesokkeagtigt paa Færde. Puh! Hvad er det dog for en Tordenluft, for Pokker? Hvad? Hvad gr … hvad ler Du ad?
10*
