155
for alt i Verden vilde se i disse Farvande. Blot ikke i dette Øjeblik.
Fru Kamp fôr op med et Hvin, som hun ikke kunde beherske. Fra Hejre saâ hun Kaptejn Frick, civil, med violette Handsker og en i Solen skinnende Cylinderhat styre sin Kurs op ad mod Apotheket. Fru Kamps Hjerte og Tindingeaarer slog en Trommeduet. Det var ved at sortne for hendes Øjne. Ak! var alt Haab fra venstre Side slukt? Fru Kamp maatte udstøde lydelige Suk ved hvert Aandedrag for at faa Vejret i sin forfærdelige Spænding.
Jo, der kom han fra venstre! . . Men Du store Gud! Kaptejnen havde vist Forspring. Eller sæt, at Kaptejn Frick og Kandidat Brinckmann mødtes paa Trappen! Den ellers rolig beregnende Dame var i dette Øjeblik saa exalteret, at Muligheden af en Duel mellem en halv Militær og en halv Gejstlig skød op i hendes Fantasi. Gud! Hvem vilde komme først?
Der maatte handles, handles afgjørende, hensynsløst. Et højt Mod, Martyriets, Selvopofrelsens Mod tændtes i Fru Kamps Sjæl. Med Fare for at støde den, hun mindst vilde stede, aabnede hun Vinduet og vinkede til venstre. Efter denne Kraftanstrængelse vaklede hendes Knæ. Med tør Gane og højt dundrende Hjerte saâ hun ud paa Gaden paa Væddeløbet, hvor hun havde sat Alt,
