Spring til indhold

Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/174

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

164

— Byfogden trænger vist til en Kognak, sagde Distriktslægen. Værten fandt, at Stemningen var lidt sløj, og for at pirre den op maatte han begynde med Byens første Embedsmand.

— Nej, sagde Byfogden ret energisk, … siden det Bryllup paa Apotheket kan jeg ikke taale mere.

— I Kirken, sagde Postmesteren . . ja der vare vi jo allesammen … det vil sige vi, der havde Uniform.

Latterkor!

Byfogden sagde:

— Naa … Kancelliraad Pramman sørgede jo for at blive Ridder … Hvad siger De, Kaptejn Frick?

— Han burde være Storkors, sagde Kaptejnen . . Han smed Benene op i Chaise-longuen og gabede højere, end nogen af Selskabet hidtil havde vovet.

Toldforvalteren sagde:

— Ja … alle vi, som bar Uniformer, var jo med til Brylluppet .…. men De Kaptejn Frick? . . De var jo Husven . . hvad?

Kaptejn Frick talte tværs over Toldforvalteren. Hos ham havde jo Brinckmann været liggende Gjæst.

— Hr. Byfoged, hvad bliver det til med den kjønne Pige, som har født i Dølgsmaal?